Panna cotta med mango og knas

Nemt, lækkert og pænt. Så bliver det ikke rigtigt meget bedre, vel?

2016-08-13 20.31.33

Som lovet er her opskriften på den dessert, jeg (åbenbart og meget overraskende!) havde overskud til at forsøde fredag aften med igår.

Kombinationen af den søde vaniljecreme og den friske mango fungerer virkelig godt og krydret med sprødhed fra den ristede musli, så er hver mundfuld en fornøjelse. Det smager bare af mere. Meget mere, ahem.

Ja, selv barnet fik lov til at kværne en lille portion med stor tilfredshed! Og virkelig klamme gulve. Og klamt hår. Og klamt tøj. Men det er en anden sag. Og nej, vi kører ikke nulsukkerpolitik hjemme. Alt med måde!

Panna cotta til 4-6 personer (små glas):

Creme:
0,5 liter fløde (jeg bruger kun øko)
50 gram sukker
1 vaniljestang
2 blade husblas
Evt. citronskal (jeg brugte fra 1 citron – kan godt lide syren)

Mango-halløj:
1 moden mango
Et par spsk. vand
En spsk. sukker (eller efter smag)
Evt. 2 blade husblas (hvis man ønsker det mere som gelé – jeg sprang over)

Man kan sagtens bruge anden frugt. Fx jordbær eller rabarber er godt!

Honningristet knas:
Her kan du bruge nærmest alt hvad du har i skabene af gryn og nødder.

Jeg brugte selv mandler, valnødder, chia frø, græskarkerner og havregryn. Anything goes.

2 spsk. honning (jeg brugte blomsterhonning)

Fremgangsmåde:
Husblas til cremen udblødes i 10 min. i koldt vand.

Resten kommes i en gryde og bringes til kogepunktet. Når dette sker, slukkes der. Gryden tages af varmen.

Husblas presses fri af vand og kommes op i cremen i gryden. Rør rundt til det hele er opløst.

Si cremen og hæld den på glas. Dine fineste små glas selvfølgelig, så den bliver instagram-værdig. Den er klar og har sat sig efter 3-4 timer.

Helt sikkert ventetiden værd, selvom det er svært ikke liiige at smage. Hvis du er som mig, så laver du en ekstra, så du kan smage på sagerne undervejs!

Mango skrælles og skæres i tern. Koges lidt i gryde med vand og sukker. Giv den en tur med stavblenderen og lad det køle helt af! Giv panna cottaen en god klat mango, når den har sat sig.

To spsk. honning smeltes på en pande. Må ikke blive for varm.

Nødder tilsættes og ristes svagt brune. Gryn tilsættes. Nu skal du røre godt og passe på varmen! Når det hele har fået lidt farve, hælder du det op på en bageplade beklædt med bagepapir og lader det afkøle. Rør lidt rundt i det løbende, så det ikke klistrer helt sammen.

Opbevares i en tætsluttende boks indtil servering. Er også godt som topping til fx yoghurt eller bare som slik – taler af erfaring. Lav ekstra, du spiser garanteret en del undervejs. Og det kan gemmes.

Pynt panna cottaen med lidt knas og et par blåbær og tadaa;

Du har lige lavet verdens lækreste og nemmeste dessert!

Skriv endelig hvis du har spørgsmål.

Festlig fredag og lille brun fætter

Så blev det endelig fredag! Det betyder weekend. For mange i blogland betyder det også modeuge, fancy drinks, kindkys og på med de høje stiletter. For mig betyder det, at jeg ikke længere er alene om at skifte lortebleer i dagtimerne, men kan udlicitere opgaven til far – YES!

Det er sgu ikke altid glamourøst at være mor. Men der er intet, jeg hellere ville være. På trods af lortebleer, legoklodser overalt på gulvet (Er det bare mig, eller gør det sygt ondt at træde på de @/÷*#×= klodser?) og manglende voksentid.

Apropos lortebleer (jeg fornemmer et gennemgående tema for dagens indlæg).

Vi er lige kommet hjem fra farfars sommerhus for en uges tid siden. Det var en hyggelig lille ferie med strandture, myggestik og hvidvin.

2016-08-12 09.09.42

Men barnet lavede en lort på gulvet! Det er aldrig sket før. Hun havde lige været i bad og løb rundt uden ble. Og hun smilede og hvinede og samlede den op. Jeg så det ikke ske, men der var så underligt stille.. Så påfaldende stille at ens morinstinkt bimler og bumler, fordi man VED, at noget forbudt er ved at ske.

Jeg kigger ind i stuen. Ud af øjenkrogen kan jeg skimte, at hun har noget i hånden. Jeg tror først, at det er et stykke daggammelt  agurk og tænker; Herregud, lad barnet!

Jeg opdager hurtigt til min store forskrækkelse, at det er en vaskeægte lort, og kaster mig skrigende ud af soveværelset og ender nærmest i et rullefald hen ad gulvet.

“STOOOP!! LÆG DEN LORT NED NUUU!!”

Barnet kaster lorten på gulvet.

Og begynder at græde af ren forskrækkelse, fordi hun lige hyggede sig så godt.

Barn vaskes og får hurtigt ble på. Og jeg vender tilbage til gerningsstedet, hvor den lille fætter bare ligger og kigger på mig. Heldigvis var den.. af den faste slags.

Har I haft nogen “sjove” oplevelser? Regnormespisning måske?

Advarsel til sarte sjæle eller jer, der spiser morgenmad! Fotodokumentation af lille brun fætter følger.

Der var han!

Der var han!

Nu vil jeg proppe barnet i klapvognen og handle til dessert i aften. Vi skal jo fejre, at det er fredag! Panna Cotta med frugt og knas. Når man ikke kan fejre fredag med stiletter og læbestift, så kan man altid fejre fredag med søde, lækre og unødvendige kalorier. Jeg vender tilbage med opskrift og billeder i morgen.

Har I spændende planer for weekenden? Vi skal i skoven på svampetur og et smut forbi mormor.

God festlig fredag!

Med på moden

Follow my blog with Bloglovin

Tadaaa. 45 minutter senere! Det var sgu da svært.

Med minus på søvnkontoen og et overforbrug af hjerneenergi, så har jeg nu officielt fortjent at spise is i sengen.

Melon-snask og lortebleer

1470820667353-334186687

Velkommen til. Både til jer og til mig.

I dag er det onsdag. Tror jeg. Jeg er mor til en pige på halvandet år – deraf tvivlen.

Det er som om, at ens mor-hjerne egenhændigt vælger at lagre intromelodien til Postmand Per, mens ugedage og hvornår det nu liiige var, at man sidst var i bad på magisk vis ikke hænger ved. Det er ude af mine hænder, jeg er sikker på det!

Jeg sidder i sofaen. Træt og glad efter 8 timers søvn med barn, der vågner 1000 gange i løbet af natten. Sådan føles det i hvert fald. For at mildne situationen bilder jeg mig ind, at det er fordi hun savner sin mor, mens hun sover. I virkeligheden har hun nok bare ondt i maven og længes efter at slå en kæmpeprut. Det første lyder bare så meget bedre.

Jeg nyder lige nu 5 minutters fred, mens barnet tværer melon-snask ud på gulvet. Jeg er sikker på, at de fleste mødre kender dilemmaet: Jeg burde virkelig stoppe barnet, men jeg sidder bare ligeså godt med min kop kaffe.

Efter at have skiftet lorteble, reddet barnets tunge fra at fryse fast til fryseren, som hun absolut skulle åbne gentagne gange og slikke på som var det den største soft ice i verden og lige akkurat at have nået at klaske lidt vand i hovedet og tisse på toilettet med lukket dør, så har jeg fortjent at sidde her.

At jeg så lige om lidt skal ned og rode rundt og skrubbe genstridigt klistret snask af gulvet – det kigger jeg på senere.. måske jeg også skulle snuppe kødsovsepletterne fra aftensmaden igår samtidigt.

Barnet insisterer på at komme ud på legepladsen. Hun klasker sine små sko i str. 22 i frustration på gulvet og siger en virkelig irriterende høj lyd.

Blog og melon-snask må vente – vi ses og tak for besøget!